“Den bedste fest jeg har været til i min tid hos DBI” – var en af de bemærkninger jeg fik fra en kollega. Det er nok det største kompliment man kan få – især når det kommer fra en medarbejder der har været ansat i rigtig mange år.
Vi havde som festudvalg mange ideer til, hvordan man kunne afholde en fest på vores egen matrikel, men det var lidt svært at få ideerne til at hænge sammen som helhed – samt bevare overblikket over hele dagen – og i øvrigt som festudvalg selv at kunne være i stand til at deltage i festen og kunne slappe af på lige fod med andre.
Vi fandt .. lidt tilfældigt .. frem til QAKK, som fra første dialog lyttede aktivt og gav feedback på vores ideer blandet med deres erfaring. Resultatet taler for sig selv, for hold da op hvor var godt og vel alle 124 kolleger ovenud tilfredse med hele arrangementets forløb.
QAKKs folk får stor ros for at “være på” og “være med”. Alt fungerede ud fra en god tidsplan, ideer var blevet til aktiviteter der blev afholdt med stor underholdningsværdi, maden blev serveret af professionelt personale med et dejligt smil og oprydningen var der ikke en finger at sætte på.
QAKK hjalp os hele vejen igennem, detaljer som pynt i de rigtige farver, musik der tog hensyn til blandet årgange, konkurrence med præmier som QAKK også havde sørget for og maden der var præcis som vi havde forventet – rigtig god!
Musikken spillede, drinks blev mixet og stemningen var under hele den lange dag super god. En kæmpe tak til QAKK og alle deres folk – jeg tøver ikke med at give de bedste anbefalinger eller være reference – bliver det aktuelt vender vi helt sikkert tilbage til QAKK”.
QAKK har pt. afviklet 9 Firmaarrangementer for denne kunde.