|
Rocksammenspil
Lad dit team udleve drømmen om at blive et
rockband. Vi kan få alle uanset forudgående forsætninger til at spille
sammen på rigtige instrumenter som trommer, bas, guitar, keyboards,
percussion og sang. Afsluttende koncert kan blive optaget på video. Vi
arbejder med at skabe en fed lyd med udgangspunkt i elementerne groove,
sound og feeling. Det at spille sammen i band træner deltagernes årvågenhed,
deres samarbejdsevner og skaber livsglæde og energi. Desuden sættes der
fokus på performance og der arbejdes på hvordan man kommer ud over
scenekanten.
Udbytte
I rocksammenspil for man oplevelsen af
synergi, af samarbejde og kommunikation og får en øget bevidsthed om hvornår
kommunikation virker og hvornår den ikke gør. Det handler om opmærksomhed,
om at være til stede, om at levere sit bedste og få oplevelsen af
succes.
Alle kan deltage uden forudsætninger. Vi
tager udgangspunkt i den givne gruppes kompetencer og vil lige meget hvilket
niveau deltagerne er på nå frem til et resultat hvor alle med sikkerhed
føler sig som rockstars.
|