|
Helikopterflyvning
Sug i maven...! Sådan beskriver mange
den første følelse, når helikopteren slipper jorden, svinger rundt og suser
af sted op imod himlen. Andre fortæller, at de egentlig var lidt
nervøse for at flyve men fik vendt nervøsiteten til ren begejstring.
Fra ca. 400 meters højde overskuer du verden
på en helt ny måde. Der er vinduer hele vejen rundt, hvilket gør følelsen af
at flyve så meget mere autentisk end charterturen med de store rutefly.
Firmaløsninger
Vi skræddersyr løsninger til de enkelte
events, men et typisk arrangement kunne være at helikopteren lander på det
sted, hvor arrangementet holdes. Herefter får alle gæsterne en rundtur over
stedet. Ved store arrangementer er der mulighed for at leje flere
helikoptere.
En anden mulighed er, at gæsterne flyttes
fra en lokalitet til en anden via helikopter. Det er et spændende og meget
anderledes break på firmaudflugten.
Forudsætninger
Helikopterflyvning er for alle. Vores yngste
gæst til dato var 1 år, mens den ældste var 92 år. Der kræves intet udover
lysten til at få en storslået oplevelse og se verden fra oven.
|