|
Chokoladesmagning
Chokoladesmagning handler om at lade sine smagsløg overraske, og det
handler om at udforske chokolades mangfoldighed. Ønsker I den
optimale chokoladesmagning bør I ligge den midt på formiddagen, i det
smagsløgene er bedst mellem to måltider.
Vi kan tilbyde jer følgende muligheder inden for chokoladens
verden
Chokoladesmagning Undervejs mens der smages på ca. 12
forskellige chokolader, bliver der fortalt om emner fra chokoladens verden.
Så der udover en stor chokoladeoplevelse, kommer mange informationer om
chokolade, set fra forskellige vinkler. Der fortælles i en uhøjtidelig
og munter tone, om hvordan man får mest ud af chokoladen i sit liv og
køkken. Mange personlige tips og erfaringer bliver overgivet. Og så
skal man ikke snydes for forklaringen på "hvorfor chokolade er så sundt".Og
evt. berøres emnet "hvorfor chokolade er bedre end sex!" Hele seancen
forventes at vare ca. 1 time.
Chokoladesmagning med Demo Overstående samt at der i
ord og gerning demonstreres hvordan man sikrer at chokoladen altid bliver
blank som den i butikkerne (tempereringsteknikker). Hele seancen forventes
at vare ca. 1½ time.
Chokoladesmagning med Demo og Hands On Overstående samt at I,
under kyndig vejledning, overtrækker marcipan emner med chokolade,
fremstiller chokoladepynt, dekorationer og pålægschokolade mv. I
bliver udstyret med flotte chokoladeforklæder under den praktiske seance.
Hele seancen forventes at vare knap 2 timer.
|